Skolen Krøl ønsker at sende en stor tak til vores dygtige samarbejdspartnere.
Jeres dedikation og støtte betyder alt for vores elever.
I gør en stor forskel i vores elevers liv, og vi værdsætter jeres vigtige bidrag til skolens fællesskab.
Rødovre
Dagbehandlingsskole med fokus på fremtiden
På Skolen Krøl har vi et særligt fokus på livet efter endt skolegang. Vi har specialiseret os i at få de unge mennesker sluset ud i erhvervslivet.
Vores klasser er for elever inden for normal- samt lavt begavelsesområde med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og specifikke indlæringsvanskeligheder indenfor autismespektrum forstyrrelsesområdet og ADHD, samt generelle indlæringsvanskeligheder.
Vi indskriver kun elever fra slut mellemtrin og udskolingen.
Vi har løbende optag af nye elever.
Vi vægter et tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger og forældre.
Vi har faste aftaler om lokale praktiksteder, så eleverne bliver forberedt på bedst mulig måde til erhvervslivet.
I vores specialtilbud underviser vi elever, der har behov for specialundervisning og specialpædagogisk bistand i en så stor grad, at det svært for dem at trives og udvikle sig i de almene skoler.
Eleverne kommer til skolen med vidt forskellige forudsætninger på de intellektuelle, følelsesmæssige, motoriske og sociale områder
Vi sammensætter klasserne efter behov men med fokus på socialt samspil, interesser og mulighed for venskaber eleverne imellem.
Skolen Krøl følger folkeskoleloven og eleverne undervises i de samme fag og med det samme timetal som på de almene skoler.
På skolen har vi en lærer- og pædagognormering, der gør, at vi har mulighed for at tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i de enkelte elevers behov.
Vi har plads, både inde og ude hvor hovedfokus er på at optimere elevernes lærings- og arbejdsmiljø.
Eleverne vil være tilknyttet en fast erhvervspraktikplads en gang om ugen i to/tre måneder. Herefter skal de i et nyt praktiksted, så de får indblik i flere forskellige erhverv.
Vi starter dagen med et sundt og fornuftig morgenmåltid, hvorefter skoledagen bliver gennemgået. Vi vægter vores struktur højt.
Vi tilbyder tæt forældresamarbejde og sparring mellem lærer, pædagoger, psykolog, coach, og socialrådgiver.
KONTAKT OS
Sikker mail: skolenkroel@skolenkroel.dk
CVR- nummer 44440830